Tak til 2018 og velkommen til 2019

Tak til 2018 og velkommen til 2019

Når jeg sidder her og tænker tilbage på 2018, kan jeg ikke lade være med at tænke på alt det jeg havde troet jeg kunne nå. Desværre blev det langt fra det hele jeg nåede, hvilket jeg bare acceptere og håber at jeg når i det nye år.

En af de ting jeg troede jeg kunne, viste sig at koste mere energi end jeg havde. Derfor startede 2018 ud med, at jeg måtte indse at mine kræfter ikke var til at kunne have en kæreste. Det hænger nok også sammen med forventningerne om hvor meget, jeg syntes jeg skal bidrage med og hvor meget jeg skal tage mod af hjælp.
Jeg har dog ikke fortrudt et sekund at jeg tog den beslutning, selvom det kunne være rart at kunne dele hverdagens opgaver med en.

Jeg gik også i gang med et kæmpe projekt, som jeg endnu ikke er helt færdig med. Nemlig min datters værelse og hendes nye seng, det skyldes at jeg ikke rigtig havde noget energi eller kræfter, da jeg var i praktik afklaring. Hvilket gjorde at jeg ikke rigtig fik laver særligt meget over sommeren og efteråret, havde ellers håber værelset og haven kunne være blevet færdigt i år.

Heller slappe af og samle kræfter, end ødelægge sig selv ved at prøve om man ikke kan alligevel.

Det er hvad jeg har lært i 2018.
Hvilket primært skyldes at jeg har nogle naboer, som gerne skal blæse tingene op og være gode til skabe rygter. Så da jeg begyndte at få flere smerter og svært ved at klare tingene i samme tempo, besluttede jeg at hvis de ville snakke bag min ryg, så var de velkommen til det.
Eneste jeg ikke gider at de skal gøre er at forsætte med at tage billeder og videoer af mig, hvilket bliver noteret ned når det sker og så søger jeg agtindsigt hos kommunen om det de modtager.
Har intet at skjule, men gider ikke kigge mig over skulderen fordi jeg en sjælden gang løfter noget jeg ikke burde eller måske lige overanstrenger mig kort tid. Kommunen har også takket nej til at få kopi fra mit videoovervågning, da de ikke syntes der foregår noget de ikke har været informeret omkring.

Så undre du dig, så kom og spørg i stedet for.

Det kan nemlig være utroligt svært at stå på sidelinjen og forstå, hvordan jeg kan gå og gøre nogle ting, og 10 min efter køre rundt og skulle gøre tingene fra kørestol, el-scooter eller havetraktoren.
Har jeg faktisk også ind imellem selv svært ved og forstå, hvordan øget smerter pludselig kan komme snigende. Trods jeg har leet med det i lidt over 7 år nu, så hvordan skal en der står og ser på tingene i 30 sek, 2 min eller måske 1 time, så kunne forstå hvordan tingene hænger sammen.

2018 var også året hvor jeg måtte bruge kørestolen mere, end jeg før har gjort. Hvor jeg før i tiden næsten altid havde kørestolen stående bag i bilen, når jeg var hjemme. Blev jeg i sommers nød til at have den med inden for, hvilket skyldes meget øget smerter og problemer med at holde balancen. Eneste tidspunkt jeg går på er når vi er inde på Emmas værelse, for hun skal have lov til at lege på gulvet og kørestol og legetøj er ikke lige altid lige forenligt.
Hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, er uvis, men jeg tvivler på at jeg kan komme til at gå så meget som jeg kan i dag. Jeg gør dog hvad jeg kan for at holde gangfunktionen ved lige, men det bare svært når foden og ryggen er begyndt at blive værre. Så det nok også snart på tide at få den kran jeg har liggende, monteret i bilen da ryggen nogle gange driller så meget at selv at løfte kørestolen ind i bilen kan være en udfordring.

Emma og hendes heste

Jeg har aldrig rigtig været vild med heste eller hvertfald ikke når de var tæt på, jeg har sagtens kunne snakke med dem og fodre dem. Men eftersom det er alt hvad der fylder i Emmas hovede næsten kun er heste, så er jeg faktisk blevet mere tryg ved de store farlige dyr.
Så da Emma her i december spurgte om vi ikke måtte flette Bandit (rideskolehesten hun rider på), skrev jeg og spurgte hende der styre rideskolen, om vi måtte det og trække lidt med ham inde i ridehallen.
Det måtte vi gerne og bare den glæde Emma har, når vi er overe på rideskolen er guld værd for mig. For helt ærligt hvor spændende kan det lige være og se på andre ride rundt?
Emma nyder det hvertfald og så det jo bare at være glad for det, hvilket jeg bestemt også er. Måske er jeg også blevet lidt glad for at snakke med hestene, men sig ikke noget til Emma om det griner. 😉

Min nytårs aften

For andet år i træk, blev en fejret hos et vennepar. Det var smadder hyggeligt og helt nede på jorden, så der var plads til at vi alle kunne holde til det, hvilket passede mig fantastisk. Sådan en hel aften kan nemlig hurtigt blive lang, hvis jeg skal sidde ved et bord eller samme sted.
At selskabet bare var fantastisk, gør det jo kun bedre og kunne ikke ønske mig en bedre måde at gå ind i det nye år på.

Hvad håber jeg skal ske i 2019?

Først glæder mig til at se Emma ride sit første stævne, hvor vi skal gøre hesten klar om fredagen og om lørdagen, kommer mor også ned og ser, det er jo stort for os alle 3.
Så selvom det er min weekend, skal mor bestemt ikke snydes for at se det.

Hvad projekter angår, så har Emmas værelse første prioritet. samt så skal haven og teressen gøres helt færdig. Jeg skal også have min el-scooter skilt af, så min ven kan få set på motoren, mens min kammerat og jeg får stellet malet og samlet den igen.
Min hestetrailer jeg købte til el-scooteren og havetraktoren, skal have lavet nyt tag og lys så der er nok at give mig til. Men har en rigtig god ven, som kan lave rigtig meget af det så det tror det er realistisk.

På det arbejdsmæssige plan, skal jeg for rehabiliteringsteamet i starten af året. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se hvad de når frem til, de skal nemlig beslutte om jeg skal have en pension eller flexjob. Hvad jeg tænker om de 2 ting ved jeg snart ikke, for er fordele og ulemper ved begge dele.
Jeg håber bare at de kigger på det saglige og ikke begynder at tage de anmeldelser ind, som ligger på mig. For jeg ser dem nemlig ikke som andet end chikane, da der nemlig kun er 1 person der har ville skrive sit navn på anmeldelsen. Hvilket er tilbage i juli 2014, men samme person har så sent som i september 2018 stået og filmet mig spænde min buggytrailer efter bilen, mens han råbte smil du er på. Det kan du læse om i blogindlægget her.
Så gætter på at alt der er skrevet ind til kommunen i mellemtiden også er ham, men må da håbe han finder en anden hobby.

Jeg takker alle for at have fulgt mig i 2018 og håber at i alle et fantastisk godt 2019.

Knus Henrik

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.